Puerto Viejo

Costa Rica – sådan generelt

Costa Rica er nu for os et overstået kapitel – i hvert fald for denne gang. Fire dage i Panama har givet os mulighed for, at reflektere over de oplevelser og indtryk vi fik i Costa Rica. Indlægget her er ment for de af jer der går med drømmene om en tur til det central amerikanske land. Vi vil her dele de erfaringer vi har fået os, hvad vi syntes var rigtig godt, hvad vi syntes var mindre godt og andre brugbare råd.

IMG_2681

Must see / must do i Costa Rica:

  • La Fortuna: Hvis man er til hiking, vandfald og hot springs er dette stedet at tage til. Vi hikede Cerro Chanto, hvilket er søster vulkanen til Arenal, og kræver ingen erfaring med hiking. Man kan tage turen selv uden guide, så skal man blot betale entré til parken omkring $12. Vi valgte at betale $75 for en hel dags tur der inkluderede guide, Green Lagoon, Observatory Lodge, frokost og hot springs i mørket. Desuden er der i La Fortuna mulighed for mange andre ture såsom White waterrafting, ziplining, tur til Rio Celeste eller ‘bare’ hot springs.
  • Manuel Antonio: Vil man gerne tæt på dyrelivet i Costa Rica, så er Manuel Antonio National Park stedet. Parken indeholder desuden nogle rigtig flotte strande. Entré koster $16. Kom tidligt da parken kun lukker x antal gæster ind om dagen.
  • Monteverde: Byen er meget turistet og her finder du en lang række forskellige aktiviteter, med mulighed for at få adrenalinen op. Vi tog på en canopy tur gennem regnskoven, hvilket inkl. ziplining, rapelling og tarzan swing. Super fedt! Monteverde ligger dog ret højt, så husk at tjekke vejret inden ankomst. Der findes også andre ture som går til blandt andet Hanging bridges park, Cloud forest og aftentur ud og se dyr.
  • Puerto Viejo: En rigtig surfer og afslapningsby på den caribiske kyst. Der findes mange smukke strande langs kysten og indenfor 10 km radius. Lej en cykel og du kan komme vidt omkring. Andre byer som også byder på lækre strande og surfer omgivelser er: Montezuma, Tamarindo og de omkring liggende strande samt Dominical.
  • Cerro Chirripó: Fantastisk flot hike gennem National parken og til Costa Rica’s højeste punkt,

 

Mindre godt / det ville vi have gjort anderledes:

  • Hvis du ønsker at hike Cerro Chirripó så book i god tid! Vi havde ingenting booket og eneste mulighed for os, hvis vi ville gennemføre hiket, var at gøre det på en dag. Lad være med at gøre det. Uanset om du er i god form eller ej, så bliver det simpelthen for udmattende og alle kræfter bliver brugt på at holde dig igang i stedet for at nyde udsigten og omgivelserne også.

 

  • Man kan selvfølgelig ikke altid være lige heldig med vejret, men vi burde nok have tjekket det for især La Fortuna og Monteverde. Da begge byer ligger ret højt, er der ofte risiko for regn og blæst. Så tjek vejret inden du rejser til byen, måske det er værd at vente et par dage.

 

  • Vi burde nok have øvet basis spansk inden vi tog afsted på en 2,5 måneds rejse gennem central- og syd amerika. Vi har endnu ikke haft de store problemer, men har dog stået overfor flere og gensidigt fægtet med arme og ben i forsøg på at gøre os forståelig. Ofte er folk meget behjælpelige med oversættelse eller henvisning til steder/personer der snakker engelsk, men med et par spanske verber havde vi nok haft det lidt lettere.

 

Andre tips: 

  • Offentlig transport. Costa Rica har egentligt et OK bussystem. Der findes rigtig mange busser og det har for os altid været muligt at komme fra A til B. Ja, busturene kan være lange og ja, de kan også være ret ubehagelige samt larmende, men det er SÅ meget billigere end alternativerne som er fly eller shuttle bus. Afgangene er ofte og kan alle sammen findes på denne hjemmeside www.horariodebuses.com.
    Tag dog højde for at bus tiderne aldrig helt passer, så der skal altid ligges 30-60 minutter oven i.
  • Rejs udenfor højsæsonen. Hvis du alligevel har alverdens tid eller planlægger en længere rejse, så sørg for at rejse til Costa Rica udenfor højsæsonen (ca. December – April). I højsæsonen er alle priser skruet i vejret og du kan forvente at betale op mod 40% mere for overnatning, ved restauranter, transport (især shuttlebusser og fly) samt aktiviteter/ guidede ture.
  • Tips. Det forventes af dig, at du betaler tips til de der yder (selv den mindste) service for dig. På hostels osv. kan du altid spørge til råds, men ønsker du ellers at spare på dine penge, så sørg for selv at finde en taxa, insister på at bære dine egne ting og klar andre småting selv uden den store ‘vejledning’.

 

Alt i alt har Costa Rica vejret en skønt land at rejse rundt i og kan varmt anbefales! Er man til natur, dyr, smukke strande og gode vandre muligheder så er Costa Rica unægteligt et perfekt land at rejse til og rundt i. Rejser man tilmed i lavsæsonen findes de fleste ting og til en overkommelig pris. Vi fik ingen tucaner set, på tæt hold, hvilket jeg især havde håbet på, så vi må tilbage en gang ;-).

/ Pernille

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Puerto Viejo