* Nettet er desværre ikke tilstrækkeligt til at uploade billeder her på bloggen, så der vil være lin
Se næste indlæg >
Pampas tur til Amazonas
* Nettet er desværre ikke tilstrækkeligt til at uploade billeder her på bloggen, så der vil være links til et album med billeder på Facebook.
Så blev det tid til igen at fortælle jer lidt om, hvad vi har fordrevet tiden med.
Lørdag formiddag tog vi flyet til en lille by nord på i Bolivia, Rurrenabaque. Det var en kort flyvetur (40 minutter) og i et mikro fly. Der var plads til 21 personer inklusiv piloten, anden piloten, som vi kunne se lige ind i cockpittet til, og et besætningsmedlem. Må indrømme at jeg er mere for de større fly, for hold nu op en tur. Man får virkelig lov at mærke alle vindstød, når flyet ikke er større..
Mikro fly fra La Paz til Rurrenabaque
Vi landede i Rurrenabaque lidt over middag, fandt nemt til vores hostel og havde inden længe også fået booket en pampas tur til udkanten af Amazonas startende den efterfølgende dag.
Den efterfølgende dag havde vi pakket vores sager og stod klar vi Agency kontoret 08:45 som aftalt. Det skulle dog vise sig, at de vi skulle på tur med var forsinket med flyet og derfor var vi nødsaget til at udskyde turen til dagen efter.. Efter at være kommet os over den værste frustration brugte vi resten af dagen på afslapning, god frokost og lidt mere afslapning.
Mandag d. 4. April var så dagen vi kunne påbegynde vores 3 dages Pampas tur. Vi var en lille gruppe på blot 4 personer + vores guide. 2,5 time i bil på ikke asfalterede veje og 3 timer i båd senere ankom vi til vores lodge midt på Yacuma floden i udkanten af Amazonas. På bådturen havde vi været heldige allerede at se en masse dyr. Yellow Squirrel Monkeys, Black Howler Monkeys, skildpadder, en tucan, Pink River Dolphins og en lang række fugle.
Vi så solnedgangen tæt ved lodgen og efter en lækker aften buffet tog vi på Caiman jagt i mørket. Afsted ned af floden i træbåden alt imens vi lyste med vores lygter efter Caimans øjne der reflekterede i mørket. (Info: En Caiman er i familie med alligatoren og krokodillen og ligger størrelsesmæssigt midt i mellem de to.) Vi så rigtig mange både store og små baby caimans. En ret vild oplevelse at sidde der i en træ båd på en flod i Amazonas på jagt efter caimans i buldrende mørke!
Anden dagen var vi tidligt oppe og afsted for at se solopgangen. Det var vildt fascinerende at høre både de sorte og røde Howler mokeys brøle ud hele morgenen. Ellers bød dagen på anakonda jagt. Første sted vi stoppede og søgte fandt vi både en baby Cobra og en baby anakonda. Desuden var vi så heldige at se en lille art af myreslugeren der lever i træerne samt Owl Monkeys, som ellers kun viser sig om aftenen. Andet sted spottede vi et par grønne slanger, der havde gemt sig i en affaldssæk. På vejen tilbage stoppede vi ved en anden lodge og her fik vi ‘fornøjelsen’ af at se en lokal fange en tre meter lang anakonda op fra sumpen. Sindssygt! Ingen af os havde en uimodståelig trang til at holde dyret, men vi rørte den da begge 😉
Senere på eftermiddagen var det afsted igen og denne gang for at fiske. Vi skulle fange piratfisk til aftensmaden. De var noget snu og vildt hurtige, men det lykkedes alligevel vores lille team på 5 personer at fange 12 piratfisk!
I løbet af dagen fik vi igen set en masse aber af alle slags, Pink River Dolphins, mange forskellige slags fugle inklusiv endnu en tucan, de blå/gule Makkow (papegøjer) og caimans ved lodgen.
Tredje dagen blev jeg (Pernille) vækket til lyden af de mange Howler Monkeys. Det var tidligt, så jeg lagde mig ud i en af hængekøjerne og vågnede til brølene alt i mens en caiman holdte øje med mig fra vandoverfladen. Det var en ‘ude af den her verden’ følelse og fornemmelse jeg havde i kroppen på det tidspunkt.
Tredje og sidste dagen sejlede vi omkring kl. 08 afsted for at finde et godt spot at svømme med delfiner. Må indrømme at jeg var rimelig skræmt ved tanken om at både caimans og pink river dolphins deler samme flod, og det tog mig da også noget tid og overtagelse inden jeg var i vandet. Delfinerne svømmede i en radius af 2-7 meter fra os, men var ikke klar på at komme helt tæt på. Jacob blev dog ‘nippet’ i tæerne af en delfin og rørte den også med sit ben – så lidt succes var der.
Efter frokost og et bad på lodget var det tid til at vende snuden mod fastlandet igen. Vi ankom til Rurrenabaque omkring kl. 15:30 og tilbragte et par timer på hostlet inden vi skulle med bussen tilbage til La Paz. 13,5 time og flere mindre hjertetilfælde senere ankom vi til La Paz i morges kl. 08:30. Jeg vil absolut ikke anbefale nogle at tage bussem på den strækning, da det er en forlængelse af Death Road, hvilket betyder for det første ingen asfalt og for det andet ingen plads for en bus at køre – og så oppe i bjergene. Jeg var sikker på flere gange, at vi skulle ryge ud over skrænten. ‘Heldigvis’ var det en natbus, så det var begrænset hvad jeg kunne se.. Det var billigt – men aldrig igen!
Planerne for de næste par dage byder på endnu en lang bus tur, til Santa Cruz, et par dage i Santa Cruz og så er vi ellers ved at være færdige med Bolivia og Syd Amerika for denne gang. Vores fly videre er d. 11. April, så blot 3-4 dage tilbage her i det sydamerikanske.
/Jacob og Pernille
Ingen kommentarer endnu