Cusco, Inka trail og Machu Picchu

Så er det tid til endnu en update fra det sydamerikanske. Siden sidst har vi tilbragt et par dage i byen Cusco, trekket i fire dage og set et af verdens syv vidundere – nemlig Machu Picchu!

Vi ankom til Cusco tirsdag d. 15. Marts og brugte et par dage i byen på at besøge et par markeder, mødes med vores guide til inka trail turen, afslapning og bare være..

Fredag d. 18. Marts var så dagen det gjaldt. Vi blev hentet på vores hostel omkring kl. 05:30 og så gik turen ellers mod km 82, hvorfra vi skulle starte vores 4 dages hike via Inka trail til Machu Picchu. Hen på formiddagen påbegyndte vi dag 1 af trekket, som bød på ca. 5 timers hiken, inka ruiner og en lækker frokost. Vi ankom til campen sidst på eftermiddagen efter 12 km og så var det ellers tid til en gang fodbold mod vores porters (de som bærer alt fra telte, mad og andet udstyr) i 3000 meters højde. Jacob spillede og de vandt ;-). Efter kampen var spillerne alle helt ødelagte pga. den tynde luft og dermed besværet ved at trække vejret. Vi fik os en lækker 3 retters menu til aften og så var vi ellers på hovedet i seng.

Anden dagen var dagen vi skulle krydse det højeste pas, Dead Woman’s pass, ved 4200 meters højde. Det var en ualmindelig lang og hård dag! 12 km og 1600 meters forskel i højden, da vi efter passet skulle ned til campen Pacamayo (3600 meter). Jeg, Pernille, havde det især hårdt, da jeg desværre gik hen og blev rigtig dårlig pga. højden. Ondt i maven, svimmel og vejrtrækningsproblemer gjorde dagen ekstrem kedelig for mit vedkommende. Heldigvis havde vi en ok guide, nogle rare ‘med hikere’ og jeg en personlig sygeplejer aka. Jacob til at motivere og passe på mig. Så jeg klarede det!

Tredje dagen skulle vi så passere anden højeste pass (4000 meter) og efterfølgende ned af 2000 trapper (læs: meget stejle trapper) til tredje campsite Winay Wayna. Denne dag fik vi set endnu flere inka ruiner og lamaer! Campen var blot 5 km fra den endelig destination – Machu Picchu – som vi skulle nå den efterfølgende morgen. Om aftenen blev vi forkælet med popcorn, varm kakao og lagkage.

Sidste dagen blev vi vækket kl. 03:20… Vi fik pakket vores sager og kort efter sad vi i kø indtil kl. 05:30, for at hike de sidste 5 km. Vi var i alt 15 grupper, som alle havde én og samme mission. Vi sad som gruppe nummer 3, men var den første gruppe der nåede både sun gate og Machu Picchu. Og hvilken udsigt vi havde os…. Der var så overskyet at det ikke var til at se 10 meter frem. I kan tro der fandtes to meget skuffede danskere på daværende tidspunkt!

Heldigvis blev vejret bedre og solen brød omkring middag endelig igennem skyerne. Vi fik en guidet tur gennem ruinerne, havde noget tid for os selv til at vandre rundt og fik taget det ‘berømte’ billede med Machu Picchu som baggrund.

Turen hjem var lang og vi ankom først til vores hostel kl. 23 total udmattede!

Omkring selve Inka trailet har vi delte meninger. Jacob synes det var et godt trek, sådan fysisk, og så var han vild med de ruiner vi så på vejen. Det skal lige siges at man selv skal bære på alt sin oppakning inkl. soveposer og liggeunderlag. Dette tog Jacob i stiv arm og bar vores store rygsæk på omkring 13 kg, mens jeg kunne nøjes med vores daypack på max 7 kg. Alligevel var han lynes hurtig og jeg havde ingen chance for at følge med, når først han satte tempo på. Han var blandt andet den første fra vores gruppe ved sun gaten efter at have spurtet om af Gringo Killers (52 trappetrin med en stigning på 80%).

Jeg, Pernille, synes at trekket var utrolig hårdt, men samtidig synes jeg heller ikke at det var et særlig flot trek. Der var noget specielt ved at gå der, hvor de gamle inkaer havde gået og boet, men ellers synes jeg ikke det var noget særligt. Vi er dog enige om at perlen, Machu Picchu, var intet mindre end fantastisk! Så imponerede og midt i ingenting dukker der bare dette utrolige rige op. Så fascinerende!

/ Jacob og Pernille