Bloglovin'

Det at skulle blive enige om en rejserute..

Hvordan går man fra at tage beslutningen om at ville ud og rejse til at planlægge en 6 måneders backpackerrejse jorden rundt? Og hvordan gør man det så, når man er to der skal blive enige om destinationerne og attraktionerne? Her var hvad vi gjorde..

Efter at have snakket i et par dage om lande vi hver især godt kunne tænke os at besøge, men uden at skrive noget som helst ned, var det ikke til at finde hverken hoved eller hale i noget og vi kom ikke en dyt længere nogen beslutning. Mange lande var oppe at vende og mange lande var vi ikke lige begejstret over. Så i stedet for at sidde og overbevise den anden part om, hvorfor vi netop skulle besøge det og det land, så måtte vi jo finde ud af at gå på kompromis.

Vi gjorde det, at vi fandt en liste over alle verdens lande på nettet, og så gik vi simpelthen igennem dem én efter én og skrev alle de lande ned vi hver især kunne tænke os at besøge. Vi endte med en liste på knap 40 lande der bredte sig fra blandt andet Rusland til Sri Lanka til USA. Må nok indrømme at det på daværende tidspunkt føltes som en umulig opgave at blive enige om bare få lande, men også at ’øvelsen’ beskrevet ovenfor egentlig var mislykket og bare havde gjort opgaven yderligere kompliceret.

Efter lidt snakken frem og tilbage om hvad vi nu skulle gøre for at komme tættere en beslutning fandt vi frem til at vi hver især måtte skrive en top 3 ud fra de lande vi havde på den lange liste.

Jacob endte med at have en top 3 der hed:

  1. Australien + New Zealand (Vi havde besluttet os for de hørte sammen ;-))
  2. Peru
  3. Fiji

Pernilles top 3:

  1. Australien + New Zealand
  2. Sri Lanka
  3. Bolivia

Med de ovenstående top 3-lister blev det ligesom klart for os, at vi nok endte ud i at skulle hele jorden rundt, da de pågældende lande ligger på 3 forskellige kontinenter og vi i forvejen havde besluttet os for at skulle møde min familie i Syd Afrika til april – Et helt 4. Kontinent. Den beslutning gjorde det også til en lidt sej kamp at planlægge ruten, da vi begge havde brug for tid til at spare penge op til rejsen også.

Først havde vi egentlig valgt at vores afrejse dato skulle være omkring d. 1. Marts, men da vi  for alvor satte os ned for at få planlagt ruten, endte vi med at skubbe afrejse datoen til en måned tidligere pga. de mange lande vi gerne vil nå at besøge. Så efter en del øffen frem og tilbage, kig på flybillet priser og diverse andre ting har vi nu (langt om længe) en fastlagt rute! Læs om hvor rejsen går hen via linket her eller under siden ‘rejsen’.

I dag er der kun 42 dage til afrejse og vi er efterhånden ved at have styr på alle flybilletterne. Det vil der komme et indlæg om i den nærmeste fremtid.

/ Pernille

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bloglovin'