Planlægning og masser af det..

Vaccinationer

Som beskrevet i forrige indlæg, er der stadig tusinde ting at få styr på, inden en længere backpacker rejse kan blive realitet. En af de tusinde ting er vaccinationer.

Hvilke vaccinationer anbefales det at få for de enkelte destinationer?
Hvor lang tid forinden skal man vaccineres? Og hvad koster det? 

På de danske lægers vaccinations service hjemmeside www.sikkerrejse.dk er der hjælp at hente. Her kan man blive oplyst om anbefalingerne for vaccinationer, se priser og bestille tid. Allerede på forsiden kan man vælge hvilket land, man ønsker at rejse til. Skal man dog, som i vores tilfælde, rejse til flere forskellige lande, så er det smart at gå ind under fanebladet ‘Anbefaling’ og derefter ‘trekkingguide’. Her findes et søgefelt, hvor man blot skriver hvilke lande man ønsker at rejse til.

Skærmbillede 2015-11-04 kl. 13.55.17

Herefter kommer der et skema op med anbefalingerne for vacciner til de pågældende lande, afhængig af rejsens længde, og svar på hvor længe forinden vaccinationen skal haves. Skemaet indeholder desuden også de vaccinationer som ikke nødvendigvis er anbefalet, men som man bør overveje at få inden rejsen.

Vacinnations anbefalinger

Vaccinations anbefalinger for landene: USA, Costa Rica, Panama, Peru, Bolivia, Brasilien, Syd Afrika, Australien og New Zealand.

Som det fremgår af ovenstående billede skal Jacob og jeg have difteri-stivkrampe-, hepatitis A-, hepatitis B-, og gul feber vaccination inden afrejse. Desuden skal vi have en malariakonsultation inkl. recept i tilfælde af vi skulle være så uheldige at få malaria. Disse vaccinationer kan vi alle, pånær gul feber, få på samme tidspunkt. Grunden til at gul feber skal gives seperat, skyldes at vaccinationen indeholder levende svækket virus.

Husk at er du medlem af sygeforsikring Danmark, så giver de  50% tilskud til vaccinationer.

Vi har nu bestilt tid, hvilket er den første rigtige action vi har gjort os ift. forberedelserne på rejsen, for at vi kan nå at få alle vaccinerne inden afgang d. 1. februar.

/ Pernille 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Planlægning og masser af det..